Eksem er en af de mest almindelige hudsygdomme – og samtidig et af de hudproblemer, der efter min mening bliver misforstået mest.

For eksem er ikke én bestemt sygdom.

Det er en samlet betegnelse for flere forskellige inflammatoriske hudtilstande, som kan have forskellige årsager og derfor også kræve forskellig behandling. Atopisk eksem, kontakteksem, håndeksem, nummulat eksem og staseeksem kan alle give rød, tør og kløende hud, men biologien bag er ikke nødvendigvis den samme.

Derfor er det første spørgsmål ikke kun:

Hvordan får jeg mit eksem væk?

Det er også:

Hvilken type eksem har jeg – og hvad er det, der holder mit eksem i gang?

Det er det, denne guide skal hjælpe dig med at forstå.

I denne artikel får du svar på:

• Hvad er eksem?
• Hvorfor får man eksem?
• Hvad sker der egentlig nede i huden?
• Hvorfor bliver huden tør, rød og ekstremt kløende?
• Hvilken rolle spiller hudbarrieren, fedtstofferne i huden og immunforsvaret?
• Hvorfor kan kradsning gøre eksem værre?
• Hvilke forskellige typer eksem findes der?
• Hvordan finder man ud af, hvilken type man har?
• Hvad kan forværre eksem?
• Hvilken hudpleje giver biologisk mening?
• Hvornår er hudpleje ikke nok?
• Hvordan behandles eksem medicinsk?
• Hvordan kan man forsøge at forebygge nye udbrud?

Hvad er eksem?

Eksem er en inflammatorisk reaktion i huden.

Dermatologisk ser man blandt andet inflammation i epidermis – overhuden – og en proces kaldet spongiose, hvor der ophobes væske mellem hudcellerne. Ved akut eksem kan det blandt andet give rødme, hævelse, små blærer og væskende hud. Ved mere kronisk eksem ser man oftere tørhed, skældannelse, fortykkelse og revner.

Men det interessante er, at det, vi kan se på hudens overflade, kun er resultatet af det, der foregår nedenunder.

For at forstå eksem skal vi derfor forstå huden.

Eksem er ikke bare tør hud

Tør hud og eksem er ikke det samme.

Du kan sagtens have tør hud uden at have eksem.

Ved eksem er der derimod opstået en inflammatorisk hudreaktion, og ved flere eksemformer spiller en kompromitteret hudbarriere en central rolle.

Det betyder også, at løsningen sjældent bare er at tilføre lidt fugt.

Ved eksempelvis atopisk eksem er der et komplekst samspil mellem hudbarrieren, hudens lipider, immunforsvaret, nervesystemet, genetik og mikrobiomet.

Det er her, det bliver interessant.

For når vi forstår disse mekanismer, bliver det også meget lettere at forstå, hvorfor nogle mennesker oplever markant effekt af en fed salve – mens andre har behov for egentlig antiinflammatorisk medicinsk behandling.

Hvad sker der i huden ved eksem?

Selv om de forskellige typer eksem ikke har præcis samme årsag, går en række mekanismer igen.

Jeg synes især, at seks er vigtige at forstå.

1. Hudbarrieren bliver svækket

Det yderste lag af huden kaldes stratum corneum.

Man kan meget forenklet sammenligne det med en mur.

Hudcellerne er murstenene, mens fedtstofferne mellem dem fungerer som mørtel.

Når muren er intakt, holder den vand inde og hjælper samtidig med at holde irritanter, allergener og mikroorganismer ude.

Ved især atopisk eksem fungerer denne barriere dårligere.

Hos nogle skyldes det blandt andet genetiske variationer i proteinet filaggrin, som er vigtigt for opbygningen af en velfungerende hudbarriere. Men hudbarrieren påvirkes også af inflammation, miljø, vask, kemi og hudens lipidsammensætning.

Når barrieren bliver utæt, opstår et dobbelt problem:

Mere slipper ud – og mere slipper ind.

Huden mister vand hurtigere, samtidig med at den bliver mere modtagelig for stoffer udefra.

2. Huden mister for meget vand

Her kommer et vigtigt begreb:

TEWL – Transepidermal Water Loss – eller transepidermalt vandtab.

Det beskriver den mængde vand, der fordamper gennem hudens overflade.

Alle mennesker mister vand gennem huden.

Problemet opstår, når barrieren ikke længere holder tilstrækkeligt godt på vandet.

Så stiger TEWL.

Huden bliver:

• tør
• ru
• mindre smidig
• mere sart
• lettere irriteret
• mere tilbøjelig til at revne

Det kan igen svække barrieren yderligere.

Derfor er fedt- og fugtpleje ikke bare kosmetik ved eksem. Det er en vigtig del af den grundlæggende behandling af blandt andet atopisk eksem. Internationale dermatologiske guidelines anbefaler konsekvent emollienter og fugtighedsprodukter som basisbehandling.

3. Hudens fedtstoffer betyder mere, end de fleste tror

En sund hudbarriere består ikke kun af hudceller.

Mellem cellerne ligger en organiseret lipidstruktur bestående blandt andet af:

ceramider, kolesterol og frie fedtsyrer præcis som i Repair Barrier Cream.

Det er denne lipidmatrix, der er en stor del af hudens vandtætte forsegling.

Når strukturen bliver forstyrret, holder huden dårligere på vandet og bliver mere gennemtrængelig for påvirkninger udefra.

Det forklarer, hvorfor en meget fed salve kan gøre en stor forskel ved tør, revnet og eksempræget hud.

Den tilfører ikke nødvendigvis medicinsk behandling af selve inflammationen.

Men den kan hjælpe med at løse et af de helt centrale problemer:

En hudoverflade, der ikke længere kan holde ordentligt på sig selv.

4. Immunforsvaret bliver aktiveret

Eksem er ikke kun et barriereproblem.

Det er også et inflammatorisk problem.

Ved eksempelvis atopisk eksem er immunforsvaret dysreguleret, og blandt andet type-2-inflammatoriske signalveje spiller en central rolle.

Det betyder, at huden kan reagere uforholdsmæssigt kraftigt på påvirkninger, som en normal hudbarriere ville kunne håndtere langt bedre.

Der frigives inflammatoriske signalstoffer – cytokiner – som bidrager til:

• rødme
• irritation
• kløe
• hævelse
• yderligere barriereforstyrrelse

Og dermed kan der opstå en ond cirkel:

Svækket barriere → inflammation → endnu svagere barriere → mere inflammation.

Det er en af årsagerne til, at sværere eksem ikke altid kan behandles med hudpleje alene.

5. Mikrobiomet ændrer sig

På huden lever milliarder af mikroorganismer.

Det kaldes hudens mikrobiom.

Det er ikke noget, vi skal forsøge at vaske væk. Tværtimod er et varieret og stabilt mikrobiom en del af en sund hud.

Ved især atopisk eksem ser man ofte ændringer i mikrobiomet og øget kolonisering med bakterien Staphylococcus aureus, særligt under udbrud. Samtidig falder den bakterielle diversitet ofte.

Det betyder ikke, at eksem bare er en bakterieinfektion.

Det er vigtigt.

Men mikrobiomet indgår i det komplekse samspil mellem barriere og immunforsvar og kan være med til at vedligeholde inflammation hos nogle patienter.

6. Kløe skaber mere eksem

Kløe er ikke bare et irriterende symptom ved eksem.

Kløen kan blive en del af sygdomsmekanismen.

Når huden klør, kradser vi.

Når vi kradser, beskadiger vi hudbarrieren yderligere.

Det kan øge inflammationen og stimulere hudens nerveender, så huden klør endnu mere.

Det kaldes:

kløe-kradse-cyklussen.

Eller på engelsk the itch-scratch cycle.

Moderne forskning viser, at kløe ved især atopisk eksem involverer et kompliceret samspil mellem hudceller, immunforsvar og nervesystem.

Så:

Eksem → kløe → kradsning → hudskade → mere inflammation → mere kløe.

At bryde den cirkel kan være mindst lige så vigtigt som at tilføre fugt.

Hvorfor får man eksem?

Der findes ikke én årsag.

Det afhænger blandt andet af typen af eksem.

Eksem kan være drevet af:

• genetisk disposition
• nedsat barrierefunktion
• immunologiske mekanismer
• allergisk kontaktreaktion
• gentagen irritation
• meget tør hud
• arbejdsmæssige påvirkninger
• venøs insufficiens i benene
• mikrobiologiske forhold
• klima og miljø

Derfor er sætningen “jeg har eksem” egentlig kun begyndelsen på diagnosen.

Det næste spørgsmål er:

Hvilken type?

Hvilken type eksem har jeg?

Udseendet kan give nogle fingerpeg, men du kan ikke altid afgøre typen af eksem ved at kigge på huden.

Flere hudsygdomme kan ligne hinanden, og nogle mennesker har mere end én type eksem samtidig.

Her er den hurtige vej ind i vores eksemunivers:

Tør, kløende hud og tilbagevendende eksem – måske siden barndommen?

Det kan være atopisk eksem, også kaldet atopisk dermatitis.

Her spiller genetik, hudbarriere, immunforsvar, mikrobiom og miljø sammen.

→ Læs vores store guide til atopisk eksem.

Baby eller barn med eksem?

Eksem hos små børn kræver særlig opmærksomhed, fordi både placering, behandling og hudpleje ændrer sig med alderen.

→ Læs vores guide til børneeksem og babyeksem.

Kommer eksemet efter kontakt med bestemte produkter eller materialer?

Så skal man blandt andet tænke på kontakteksem.

Der findes både:

Irritativt kontakteksem, hvor huden beskadiges af gentagen påvirkning, og allergisk kontakteksem, hvor immunforsvaret reagerer på et specifikt allergen.

→ Læs vores guide til kontakteksem.

Har du tørre, revnede, kløende hænder?

Håndeksem kan blandt andet hænge sammen med vådt arbejde, hyppig håndvask, rengøringsmidler, kontaktallergi og atopisk disposition.

→ Læs vores guide til håndeksem.

Sidder eksemet primært i ansigtet?

Rød, tør og skællende hud i ansigtet er ikke nødvendigvis atopisk eksem.

Det kan blandt andet være kontakteksem, seboroisk eksem, rosacea, psoriasis eller perioral dermatitis.

→ Læs vores guide til eksem i ansigtet.

Sidder det på eller omkring øjenlågene?

Øjenlågets hud er ekstremt tynd og kan reagere på blandt andet kosmetik, hudpleje, hårprodukter og kontaktallergener – også produkter, der ikke er påført direkte omkring øjet.

→ Læs vores guide til eksem omkring øjnene og øjenlågseksem.

Er pletterne runde eller møntformede?

Det kan være nummulat eksem, også kaldet mønteksem.

Men runde hudforandringer kan også ligne blandt andet svampeinfektion, så diagnosen er vigtig.

→ Læs vores guide til nummulat eksem.

Har du røde, kløende eller brunlige underben?

Her skal man blandt andet tænke på staseeksem/venøst eksem, især hvis benene samtidig hæver.

Staseeksem skyldes problemer med blodcirkulationen i venerne, og hudpleje alene løser derfor ikke den underliggende årsag.

→ Læs vores guide til eksem på benene og staseeksem.

Hvordan ser eksem ud?

Eksem kan se meget forskelligt ud.

Typiske symptomer er:

• kløe
• tørhed
• rødme
• hævelse
• skældannelse
• små blærer
• væskende hud
• revner
• sår efter kradsning
• fortykket hud ved kronisk eksem

På mørkere hudtoner er eksem ikke nødvendigvis tydeligt rødt. Det kan i stedet fremstå brunligt, gråligt, violet eller som områder med tydelig tørhed og fortykkelse.

Ved langvarig kløe og kradsning kan huden blive tykkere og grovere. Det kaldes lichenifikation.

Hvad kan eksem forveksles med?

Det afhænger meget af placeringen.

Eksemlignende symptomer kan blandt andet ses ved:

• psoriasis
• rosacea
• perioral dermatitis
• svampeinfektion
• fnat
• nældefeber
• bakteriel hudinfektion
• seboroisk dermatitis

Det er endnu en grund til, at hudpleje ikke bør fortsætte i månedsvis mod et “eksem”, der aldrig forbedres.

Hvis behandlingen ikke virker, skal diagnosen genovervejes.

Hvad forværrer eksem?

Triggers er individuelle, men nogle påvirkninger går igen.

Det kan blandt andet være:

• kulde og tør vinterluft
• varme og sved
• lange varme bade
• gentagen håndvask
• stærke renseprodukter
• parfume
• rengøringsmidler
• friktion
• uld direkte mod huden
• stress
• kendte kontaktallergener
• kradsning

Ved atopisk eksem kan støv, pollen, dyrehår og andre miljøfaktorer hos nogle også være med til at forværre sygdommen.

Men pas på med at gøre eksem til en endeløs jagt på én skjult trigger.

Ofte er biologien mere kompleks.

Hvorfor virker almindelig hudpleje ikke altid mod eksem?

Fordi eksem sjældent kun handler om mangel på vand.

Hvis hudbarrieren er kompromitteret, kan en let fugtgel tilføre vand – men vandet kan hurtigt fordampe igen.

Hvis huden samtidig er inflammeret, klør og bliver kradset, er problemet endnu større.

Og hvis der er tale om allergisk kontakteksem, hjælper det ikke meget at reparere barrieren, hvis du fortsat udsætter huden for det stof, du reagerer på.

Derfor tænker jeg på eksem i flere lag:

1. Fjern eller reducer det, der provokerer huden.

2. Begræns vandtab og beskyt hudbarrieren.

3. Forsøg at bryde kløe-kradse-cyklussen.

4. Behandl inflammation korrekt.

5. Find den rigtige diagnose, hvis eksemet fortsætter.

Det er også princippet bag min tilgang til hudpleje ved eksem.

Raz Signaturbehandling til eksempræget hud

Når jeg anbefaler hudpleje til mennesker med eksempræget hud, begynder jeg med det produkt, der gennem mere end 20 år har været helt centralt i mit arbejde med problemhud.

1. Repair – vores absolutte bestseller til eksempræget hud

Repair er Raz Skincares absolut mest solgte produkt til eksempræget hud. Og det er ikke tilfældigt.

Gennem mere end 20 år har jeg oplevet, hvor stor en forskel denne enkle, meget fedtholdige salve kan gøre for mennesker med tør, sprækket og irriteret hud.

Repair er vandfri og lægger sig som et beskyttende lag, der begrænser hudens vandtab (TEWL), reducerer friktion og beskytter en svækket hudbarriere.

Det er især relevant ved:

• udtalt tørhed og ruhed
• revner og sprækker
• stramhed og ubehag
• mekanisk irritation
• en hudbarriere, der har svært ved at holde på fugten

Forskningen understøtter betydningen af regelmæssig brug af fedt- og fugtpleje ved eksem. Det kan reducere udbrud og hos nogle mindske behovet for medicinsk behandling.

Repair er ikke et lægemiddel. Men en velfungerende hudbarriere er et afgørende fundament for at få eksempræget hud i ro.

Original Repair eller Repair Perfume Free?

Begge bygger på den samme fedtrige base med blandt andet olivenolie, tidselolie, sheasmør, bivoks og kakaosmør.

Ved parfumeallergi eller meget sensitiv hud anbefaler jeg Repair Perfume Free, som er uden de æteriske olier i originalen.

Min erfaring er enkel: Når huden er meget tør og kompromitteret, er Repair ofte det vigtigste sted at begynde.

2. Repair Barrier Cream – avanceret genopbygning af hudbarrieren (Kommer snart)

Hvor Repair først og fremmest beskytter og begrænser vandtab, er Repair Barrier Cream udviklet til at understøtte selve hudbarrierens lipidstruktur og fugtbalance.

Formuleringen kombinerer tre centrale komponenter fra hudens naturlige lipidmatrix: ceramider, kolesterol og fedtsyrer.

Disse suppleres af ectoin, panthenol, hyaluronsyre, glycerin og sodium PCA, som hjælper huden med at binde og fastholde fugt.

Det gør Repair Barrier Cream særlig relevant til tør, sensitiv og eksempræget hud, hvor barrieren har behov for mere end en beskyttende overflade.

Min anbefaling er at bruge Repair Barrier Cream som barrierepleje og supplere med Repair ovenpå, når huden har behov for ekstra beskyttelse.

Det er to forskellige formuleringer, som kan noget forskelligt – og derfor passer særdeles godt sammen.

3. Ai Anti-Irritation – når kløe, skæl og irritation fylder

Repair beskytter huden. Repair Barrier Cream understøtter lipidstrukturen. Ai har en tredje funktion.

Ai Anti-Irritation er udviklet til kløende, skællende og irriteret hud og indeholder blandt andet mineralsk saltsydelage fra Læsø, glycerin, purpurpileekstrakt og mælkesyre.

I vores signaturbehandling anvendes Ai først på de irriterede områder. Når huden er tør, påføres Repair Barrier Cream eller Repair efter behov.

Det giver tre forskellige funktioner:

Ai → pleje af kløende, skællende og irriteret hud.

Repair Barrier Cream → understøttelse af hudens lipidstruktur og fugtbalance.

Repair → beskyttelse og begrænsning af vandtab.

Ai skal tilpasses hudens tolerance. Ved meget sart eller beskadiget hud kan fortynding være nødvendig, og produktet bør anvendes med særlig forsigtighed omkring øjnene.

Hvad fortæller vores kunder?

Der er forskel på klinisk dokumentation og de erfaringer, vi har opbygget gennem mere end 20 år.

Repair er vores absolutte bestseller til eksempræget hud, og vi har gennem årene modtaget et meget stort antal positive tilbagemeldinger.

Vores egne erfaringstal peger på, at omkring 50 % oplever, at Repair alene er tilstrækkelig til at få deres eksemprægede hud markant i ro.

Når Ai kombineres med Repair eller Repair Barrier Cream, ligger vores rapporterede succesrate omkring 90 %.

Det er erfaringstal fra vores eget arbejde og kundetilbagemeldinger – ikke resultater fra randomiserede kliniske studier. Tallene kan derfor ikke bruges som dokumentation for, at produkterne helbreder eksem.

Men erfaringerne har været helt centrale for udviklingen af vores signaturbehandling.

4. Powder to Mousse – skånsom rens, der respekterer hudbarrieren

En god eksemrutine begynder allerede ved rensningen.

Kraftige renseprodukter kan fjerne hudens naturlige fedtstoffer og forværre den tørhed, vi bagefter forsøger at afhjælpe.

Powder to Mousse er udviklet som en mild rens med Sodium Methyl Cocoyl Taurate som vaskeaktiv ingrediens og Moroccan Lava Clay.

Ved eksempræget hud handler rens ikke om at gøre huden knirkende ren.

Det handler om at rense effektivt uden unødigt at belaste hudbarrieren.

Skal jeg bruge alle fire produkter?

Nej. Det afhænger af hudens behov.

Hvis huden er meget tør, sprækket og udsat, ville jeg begynde med Repair. Det er fortsat mit førstevalg.

Hvis huden samtidig har behov for målrettet støtte til lipidstrukturen og fugtbalancen, er Repair Barrier Cream et oplagt supplement.

Ved kløe, skæl og irritation kan Ai indgå i rutinen.

Powder to Mousse anvendes, når der er behov for skånsom rens.

Du behøver ikke fire produkter, fordi der findes fire produkter. Du skal bruge dem, der giver mening for netop din hud.

En enkel rutine til eksempræget hud

Morgen

1. Skånsom rens – kun hvor det er nødvendigt

Brug lunkent vand, undgå lange varme bade, og anvend Powder to Mousse, når huden har behov for rens.

2. Ai ved kløe og irritation

Påfør Ai efter behov og efter produktets vejledning. Tilpas anvendelsen til hudens tolerance.

3. Repair Barrier Cream (Kommer snart)

Påfør Repair Barrier Cream på tørre og sårbare områder, hvor hudens fugtbalance og barriere har behov for støtte.

4. Repair – det beskyttende afsluttende lag

Afslut med Repair på særligt tørre, sprækkede eller udsatte områder.

Repair kan også bruges alene. Ved parfumeallergi anbefaler jeg Repair Perfume Free.

Aften

Gentag efter hudens behov.

Ved meget tør og kompromitteret hud anbefaler jeg gerne Repair Barrier Cream efterfulgt af et mere generøst lag Repair.

Repair Barrier Cream understøtter hudens lipidstruktur og fugtbalance. Repair lægger sig som et beskyttende lag, der hjælper med at holde på fugten.

Det er en kombination, hvor produkterne supplerer hinanden i stedet for blot at gøre det samme.

Hvornår ser man resultater?

Det afhænger af eksemtypen, hudbarrierens tilstand og graden af inflammation.

Repair kan hurtigt gøre meget tør og stram hud mere komfortabel, fordi den beskytter overfladen og begrænser fordampningen.

Repair Barrier Cream er udviklet til at understøtte hudens lipidstruktur og fugtbalance ved regelmæssig anvendelse.

Ai kan supplere ved kløe og irritation, når huden tåler produktet.

Men der er forskel på:

Symptomlindring – huden føles mindre tør, stram eller irriteret.

Barrierestabilisering – huden bliver gradvist bedre til at fastholde fugt og modstå belastning.

Kontrol af inflammation – kan kræve medicinsk behandling.

Forebyggelse af nye udbrud – kræver ofte vedvarende hudpleje og opmærksomhed på relevante udløsende faktorer.

Mit vigtigste råd er derfor stadig:

Begynd med Repair. Byg kun videre på rutinen, når huden har behov for det.

Hvornår er hudpleje ikke nok?

Dette afsnit er vigtigt.

Eksem er en hudsygdom.

Hudpleje kan være en vigtig del af behandlingen, men kosmetiske produkter skal ikke fremstilles som en erstatning for nødvendig medicinsk behandling.

Ved atopisk eksem er fugtighedspleje basisbehandling, mens topikale kortikosteroider – binyrebarkhormoncremer – er blandt de vigtigste etablerede behandlinger af aktive inflammatoriske udbrud. Andre muligheder omfatter blandt andet calcineurinhæmmere og nyere topikale behandlinger, og ved moderat til svær sygdom findes fototerapi, biologiske lægemidler og JAK-hæmmere.

Det er ikke et nederlag at bruge steroidcreme korrekt.

Tværtimod.

Utilstrækkeligt behandlet inflammation kan holde eksemet aktivt, øge kløen og fortsat skade hudbarrieren.

Tal med din læge eller hudlæge, hvis:

• eksemet er udbredt
• det klør så meget, at søvnen påvirkes
• huden væsker
• der kommer gule skorper eller tegn på infektion
• eksemet gør ondt
• behandlingen ikke virker
• eksemet bliver ved med at vende tilbage samme sted
• du mistænker kontaktallergi
• et barn har svært eksem
• eksemet påvirker din hverdag eller livskvalitet betydeligt

Vedligeholdelse – den fejl mange begår

Når eksemet forsvinder, stopper mange al hudpleje.

Og så starter cirklen igen.

Ved især atopisk eksem kan hudbarrieren være biologisk anderledes, også når huden ser normal ud.

Derfor anbefaler dermatologiske guidelines fortsat brug af emollienter mellem udbruddene.

Det giver mening.

Hvis du kun reparerer taget, når det regner ind, men holder op med at vedligeholde det, så snart solen skinner, bliver næste regnvejr sjældent lettere.

Ved eksem er:

Konsistens vigtigere end intensitet.

Ofte stillede spørgsmål om eksem

Hvad er eksem?

Eksem er en gruppe inflammatoriske hudsygdomme, som typisk giver kløe, tørhed, rødme, skæl, revner eller væskende hud. Der findes flere forskellige typer med forskellige årsager.

Er eksem smitsomt?

Nej. De almindelige former for eksem smitter ikke.

Kan eksem helbredes?

Det afhænger af typen. Nogle eksemformer kan forsvinde, når årsagen fjernes, mens eksempelvis atopisk eksem er en kronisk, recidiverende sygdom, som kan bringes i ro, men ikke nødvendigvis helbredes permanent.

Hvorfor klør eksem så meget?

Kløen skyldes et komplekst samspil mellem den beskadigede hudbarriere, immunforsvaret og hudens nervesystem. Kradsning kan derefter forværre barrieren og inflammationen og skabe en kløe-kradse-cyklus.

Er eksem bare meget tør hud?

Nej. Tør hud kan være en del af eksem, men eksem indebærer også inflammation. Ved eksempelvis atopisk eksem spiller både barriere, immunforsvar, genetik og mikrobiom en rolle.

Hvilken creme er bedst mod eksem?

De to mest brugte i Danmark er Raz Skincare Repair og Raz Skincare Ai.

Der findes ikke ét produkt, der er bedst til alle former for eksem. Generelt er regelmæssig emollient/barrierepleje veldokumenteret, og meget tør hud har ofte fordel af en mere fed creme eller salve.

Kan stress give eksem?

Stress er ikke nødvendigvis den grundlæggende årsag, men kan hos nogle mennesker forværre eksisterende eksem og kløe.

Kan mad give eksem?

Fødevareallergi og atopisk eksem kan optræde hos samme person, især hos børn, men fødevareallergi er ikke generelt årsagen til atopisk eksem. Man bør derfor ikke sætte børn eller voksne på restriktive diæter uden en faglig grund.

Skal man undgå at gå i bad, hvis man har eksem?

Nej. Men lange, meget varme bade kan udtørre huden. Lunkent vand, skånsom vask og efterfølgende emollient er generelt en bedre strategi.

Kan eksem blive inficeret?

Ja. En beskadiget hudbarriere øger risikoen for infektion. Væskende hud, tiltagende smerter, gule skorper eller hurtig forværring bør vurderes af læge.

Kan man være allergisk over for sin eksemcreme?

Ja. Allergisk kontakteksem kan opstå over for ingredienser i både hudpleje og lægemidler. Hvis et produkt konsekvent forværrer huden, bør man overveje kontaktallergi. Lappetest er standardmetoden til at undersøge allergisk kontakteksem.

Hvad er det vigtigste, jeg selv kan gøre?

Find først ud af, hvilken type eksem du har.

Derefter handler den daglige hudpleje ofte om at mindske unødig irritation, bevare vand i huden, støtte hudbarrieren og bruge den nødvendige medicinske behandling, når inflammationen kræver det.

HUSK

Du kan altid booke en hudanalyse med mig, så hjælper jeg gerne. Du kan læse meget mere om min hudanalyse og service på dette link.

Men hvis dit eksem er svært, væskende, inficeret, meget smertefuldt, påvirker din søvn eller ikke reagerer på almindelig behandling, skal du kontakte din læge eller en hudlæge.

Hudpleje kan gøre utrolig meget for en kompromitteret hudbarriere.

Men den korrekte diagnose kommer først.

Knus Raz

Videnbegærlig?

Vil du læse mere eller se hvor jeg henter min viden, så er her nogle artikler som jeg mener er gode.

1. American Academy of Dermatology – Guidelines of care for the management of atopic dermatitis

En af de vigtigste moderne guideline-samlinger om atopisk dermatitis. Den gennemgår dokumentationen for blandt andet fugtighedsprodukter, steroidcremer, calcineurinhæmmere, PDE-4/JAK-behandlinger og systemiske behandlinger.

2. European guideline (EuroGuiDerm) on atopic eczema – Part II

Den europæiske guideline er særlig relevant, fordi den gennemgår basisbehandling med emollienter, topikal antiinflammatorisk behandling, kløe, provokerende faktorer og fototerapi.

3. European Guideline (EuroGuiDerm) on atopic eczema – Living update

Den opdaterede europæiske guideline viser samtidig, hvor meget behandlingen af moderat og svær atopisk dermatitis har udviklet sig med biologiske lægemidler og JAK-hæmmere.

4. Emollients and moisturisers for eczema – Cochrane Review

Et stort systematisk review med 77 randomiserede studier og mere end 6.600 deltagere. Det er særligt interessant, fordi det undersøger noget så grundlæggende som: Virker fugtighedscremer faktisk ved eksem? Samlet ses blandt andet færre flare-ups og mindre behov for steroidcreme hos nogle grupper.

5. The immunological and structural epidermal barrier dysfunction and skin microbiome in atopic dermatitis – an update

En stærk gennemgang af sammenhængen mellem hudbarrieren, filaggrin, hudens lipider, immunforsvaret og mikrobiomet. God hvis du vil forstå, hvorfor moderne eksemforskning ikke længere ser sygdommen som “bare tør hud”.

6. Skin microbiome dysbiosis and the role of Staphylococcus aureus in atopic dermatitis

Gennemgår den interessante sammenhæng mellem atopisk dermatitis og ændringer i hudens mikrobiom – især den øgede forekomst af Staphylococcus aureus under udbrud.

7. Exploring the skin microbiome in atopic dermatitis pathogenesis and disease modification

Et nyere review, der går endnu dybere ned i mikrobiomet og forklarer samspillet mellem pH, hudbarriere, immunsystem og Staphylococcus aureus.

8. Atopic Dermatitis Itch: Scratching for an Explanation

Et moderne review om en af de mest oversete dele af eksem: kløen. Artiklen forklarer kommunikationen mellem hud, immunsystem og nervesystem og giver et godt biologisk grundlag for at forstå kløe-kradse-cyklussen.

9. Contact Allergy Screening for Atopic Dermatitis

Atopisk eksem og allergisk kontakteksem kan ligne hinanden og eksistere samtidig. Reviewet gennemgår, hvornår kontaktallergi bør mistænkes, og hvorfor lappetest kan være relevant.

10. Atopisk eksem – Patienthåndbogen, sundhed.dk

En dansk lægefaglig gennemgang af behandling af atopisk eksem. Den er især god for danske læsere, fordi den forklarer fugtighedscreme, steroidcreme og de øvrige behandlingsmuligheder i en dansk klinisk kontekst.