Atopisk eksem, også kaldet atopisk dermatitis og tidligere ofte astmaeksem eller børneeksem, er en kronisk inflammatorisk hudsygdom. Den er kendetegnet ved tør hud, kløe og tilbagevendende eksemudbrud.

Det vigtigste at forstå er, at atopisk eksem ikke bare er tør hud.

Huden er ofte tør, men tørheden er en del af en større biologisk proces. Hudbarrieren fungerer dårligere, immunforsvaret reagerer anderledes, sammensætningen af hudens fedtstoffer ændres, og kløe og inflammation kan forstærke hinanden.

Derfor handler god pleje ikke kun om at få huden til at se pæn ud under et udbrud. Den handler også om at beskytte huden, når den ser normal ud.

Selv mellem udbrud kan den atopiske hud være mere sårbar end anden hud. Det er en af grundene til, at konsekvent barrierepleje er så vigtig.

I denne artikel får du svar på

1. Hvad atopisk eksem er, og hvordan det ser ud.

2. Hvorfor man får atopisk eksem.

3. Hvad filaggrin, ceramider og hudens barriere betyder.

4. Hvordan immunforsvaret, mikrobiomet og kløen hænger sammen.

5. Hvad der kan udløse og forværre eksemet.

6. Hvordan atopisk eksem behandles, og hvad hudpleje kan bidrage med.

7. Hvordan jeg anbefaler at pleje atopisk hud med Raz Skincare.

8. Hvornår lægelig behandling er nødvendig, og hvordan du forebygger nye udbrud.

Hvad er atopisk eksem?

Atopisk eksem er en kronisk, tilbagevendende inflammatorisk hudsygdom. Det betyder, at sygdommen typisk veksler mellem perioder med aktivt eksem og perioder, hvor huden er mere rolig.

De mest karakteristiske symptomer er tørhed og kløe. Huden kan også være skællende, irriteret, revnet, hævet eller fortykket. Under kraftigere udbrud kan den væske eller danne skorper.

Kløen kan være så udtalt, at den påvirker søvn, koncentration og livskvalitet. Det gælder både børn og voksne.

Atopisk eksem begynder ofte i barndommen, men sygdommen kan fortsætte ind i voksenlivet eller begynde senere. Mange oplever færre symptomer med alderen, men det er ikke en sygdom, alle nødvendigvis vokser fra.

Er atopisk eksem det samme som børneeksem?

Ikke helt.

Atopisk eksem er den medicinske betegnelse for sygdommen. Børneeksem er den betegnelse, man ofte bruger, når atopisk eksem optræder hos børn.

Astmaeksem er et ældre navn. Det betyder ikke, at alle med atopisk eksem har astma.

Har du et barn med eksem, anbefaler jeg også vores særskilte guide til børneeksem. Her gennemgår vi de forhold, der især har betydning for babyer og børn, blandt andet bad, søvn, kløe, påklædning og behandling.

Hvordan ser atopisk eksem ud?

Udseendet afhænger blandt andet af alder, hudtone, sygdommens aktivitet og hvor længe området har været påvirket.

Ved akut eksem kan huden være hævet, irriteret og eventuelt væskende. Ved længerevarende eksem kan gentagen kradsning gøre huden tykkere og mere læderagtig. Det kaldes lichenifikation.

På lys hud fremstår betændte områder ofte røde. På mørkere hud kan eksemet i stedet være lilla, gråligt, brunligt eller mørkere end den omgivende hud. Rødme er derfor ikke altid et pålideligt mål for sygdommens sværhedsgrad.

Hos spædbørn ses eksemet ofte på kinder, hoved og ydersider af arme og ben. Hos større børn er albuebøjninger og knæhaser typiske områder. Hos voksne kan blandt andet hænder, hals og ansigt være påvirket.

Eksem på hænderne eller i ansigtet kan dog have andre årsager. Derfor har vi også særskilte artikler om håndeksem og ansigtseksem.

Hvorfor får man atopisk eksem?

Der findes ikke én enkelt årsag til atopisk eksem.

Sygdommen udvikles gennem et samspil mellem genetisk disposition, hudens barrierefunktion, immunforsvaret og påvirkninger fra omgivelserne.

Nogle mennesker er født med en hudbarriere, der lettere mister vand eller reagerer på irritanter. Hos andre spiller immunologiske forhold en større rolle.

Atopisk eksem forekommer desuden hyppigere i familier, hvor der også findes astma, høfeber eller atopisk eksem.

Men sygdommen er ikke nødvendigvis allergisk.

Er atopisk eksem en allergi?

Nej, ikke i sig selv.

Mennesker med atopisk eksem har en øget risiko for visse allergiske sygdomme, men det betyder ikke, at eksemet skyldes en bestemt fødevare eller et bestemt allergen.

Det er derfor heller ikke en god idé automatisk at fjerne mælk, æg, gluten eller andre fødevarer fra kosten.

Hvis der er konkret mistanke om fødevareallergi, bør det undersøges af en læge. Det er især vigtigt hos børn, hvor unødvendige kostrestriktioner kan påvirke ernæringen.

Hvad sker der egentlig i huden ved atopisk eksem?

Det er her, det bliver interessant.

Tidligere blev atopisk eksem ofte forklaret som enten et problem med hudbarrieren eller en overreaktion i immunforsvaret.

I dag ved vi, at de to ting hænger tæt sammen.

En svækket hudbarriere kan fremme inflammation. Inflammationen kan samtidig gøre hudbarrieren endnu dårligere.

Det skaber en selvforstærkende proces, hvor flere biologiske mekanismer påvirker hinanden.

1. Hudbarrieren er svækket

Forestil dig hudens yderste lag, stratum corneum, som en mur.

Hudcellerne er murstenene. Mellem dem ligger en organiseret blanding af fedtstoffer, blandt andet ceramider, kolesterol og frie fedtsyrer, som fungerer lidt som mørtlen.

En velfungerende hudbarriere hjælper med at holde vand inde i huden og begrænse påvirkningen fra irritanter, allergener og mikroorganismer.

Ved atopisk eksem fungerer denne beskyttelse dårligere.

Det betyder, at huden lettere mister vand, samtidig med at den bliver mere modtagelig for påvirkninger udefra.

Derfor er hudbarrierepleje en grundlæggende del af håndteringen af atopisk eksem.

2. Filaggrin – et lille protein med meget stor betydning

Et af de vigtigste proteiner i hudbarrieren hedder filaggrin.

Filaggrin bidrager til hudens normale modning og opbygning. Når proteinet nedbrydes, bidrager det også til dannelsen af hudens naturlige fugtighedsfaktorer, ofte kaldet NMF (Natural Moisturizing Factor).

NMF hjælper huden med at binde vand.

Nogle mennesker har genetiske ændringer i FLG-genet, som koder for filaggrin. Visse såkaldte loss-of-function-varianter betyder, at huden producerer mindre funktionelt filaggrin.

Disse genvarianter øger risikoen for atopisk eksem betydeligt.

Men her er en vigtig pointe: Man behøver ikke have en filaggrinmutation for at få atopisk eksem.

Langt fra alle patienter har en sådan mutation. Filaggrin er derfor en vigtig del af forklaringen, men ikke hele forklaringen.

Inflammation kan desuden påvirke hudens produktion af barriereproteiner, selv hos mennesker uden en FLG-mutation.

Det viser, hvor tæt genetik, hudbarriere og immunforsvar hænger sammen.

3. Ceramider og hudens fedtstoffer er forandrede

Det er ikke kun filaggrin, der har betydning.

Hudens yderste lag indeholder en kompleks blanding af ceramider, kolesterol og fedtsyrer. Disse lipider er nødvendige for at opbygge de tætte strukturer mellem hudcellerne.

Ved atopisk eksem ser man ofte ændringer i både mængden, sammensætningen og organiseringen af disse fedtstoffer.

Det kan gøre barrieren mindre effektiv.

Det er vigtigt, fordi man ellers let kommer til at tro, at atopisk hud blot mangler fugt.

Huden mangler ofte vand, men problemet er også, at den har svært ved at holde på det.

Derfor giver det mening at bruge hudpleje, der både tilfører fugt og begrænser fordampningen fra hudoverfladen.

En fed, okklusiv salve kan være nyttig, fordi den lægger en beskyttende film på huden. Det betyder dog ikke, at enhver planteolie automatisk genskaber hudens naturlige ceramidstruktur.

4. TEWL – når huden taber for meget vand

TEWL står for Transepidermal Water Loss, på dansk transepidermalt vandtab.

Det beskriver den mængde vand, der fordamper gennem huden.

Alle mennesker har TEWL. Det er helt normalt.

Men når hudbarrieren er svækket, kan fordampningen blive større.

Huden bliver tør og stram. Den kan lettere blive irriteret, og irritationen kan øge kløen.

Når man kradser, beskadiges barrieren yderligere.

Det er begyndelsen på en ond cirkel, som mange med atopisk eksem kender alt for godt.

5. Immunforsvaret og type 2-inflammation

Atopisk eksem er ikke kun en sygdom i hudens yderste lag.

Det er også en immunmedieret inflammatorisk sygdom.

Særligt den såkaldte type 2-inflammation spiller en central rolle. Her er signalstofferne IL-4 og IL-13 blandt de vigtigste.

Signalstoffer kaldes også cytokiner. De fungerer som kemiske beskeder mellem immunceller og andre celler i kroppen.

Ved atopisk eksem er bestemte inflammatoriske signalveje overaktive.

IL-4 og IL-13 kan blandt andet påvirke hudcellernes modning og de mekanismer, der vedligeholder hudbarrieren.

Dermed opstår et gensidigt forhold:

Svækket hudbarriere ↔︎ inflammation

Barriereproblemer kan bidrage til inflammation, og inflammation kan forværre barriereproblemerne.

Det er en af forklaringerne på, hvorfor meget fed hudpleje kan være vigtig uden nødvendigvis at være tilstrækkelig.

En salve kan beskytte hudoverfladen. Den kan ikke forventes alene at kontrollere en betydelig immunologisk inflammation.

6. Mikrobiomet og Staphylococcus aureus

Huden er ikke steril.

Den er hjemsted for bakterier, svampe og andre mikroorganismer, som tilsammen udgør hudens mikrobiom.

Et velfungerende mikrobiom er en naturlig del af hudens beskyttelse.

Ved atopisk eksem ses ofte ændringer i mikrobiomets sammensætning. Det kaldes dysbiose.

En bakterie er særlig interessant: Staphylococcus aureus.

Den findes langt hyppigere på atopisk hud, især i områder med aktivt eksem, end på rask hud.

Forskning viser også en sammenhæng mellem kolonisering med bakterien og sygdommens sværhedsgrad.

Men sammenhæng er ikke det samme som årsag.

Atopisk eksem skyldes ikke blot én bakterie, som skal fjernes. Det er et komplekst samspil mellem hudbarriere, immunforsvar og mikroorganismer.

Derfor anbefales rutinemæssig brug af antiseptiske eller antibiotiske produkter heller ikke alene, fordi man har atopisk eksem. Tegn på egentlig infektion skal vurderes særskilt.

Hvorfor klør atopisk eksem så voldsomt?

Kløen er ikke bare et resultat af tør hud.

Den er en aktiv del af sygdommens biologi.

Inflammatoriske signalstoffer kan påvirke de sensoriske nervefibre i huden. Blandt andet IL-31 er vigtig i forskningen i kløe ved atopisk dermatitis.

Når huden klør, kradser vi.

Kradsning kan give kortvarig lindring, men den beskadiger samtidig hudbarrieren og kan forstærke inflammationen.

Det kaldes kløe-kradse-cyklussen:

Kløe → kradsning → barriereskade → inflammation → mere kløe.

Det er også derfor, kløe ikke altid forsvinder, blot fordi man smører huden med en fed creme.

Hvis kløen primært drives af aktiv inflammation, kan det være nødvendigt at behandle selve eksemet medicinsk.

Hvorfor er huden tør, selv når eksemet er væk?

Det her er efter min mening et af de vigtigste forhold ved atopisk eksem.

Når rødmen forsvinder, tænker mange, at huden er rask igen, og at de derfor kan stoppe med at smøre.

Men hud, der ser normal ud, er ikke nødvendigvis biologisk normal.

Hos mennesker med atopisk eksem kan hudbarrieren fortsat være påvirket, selv i områder uden synlige udbrud.

Derfor er vedvarende barrierepleje vigtig.

Jeg plejer at sige, at konsistens slår intensitet.

Det er ofte bedre at pleje huden konsekvent end først at reagere, når den igen er blevet meget tør, irriteret og kløende.

Hvad kan forværre atopisk eksem?

Det, der udløser et udbrud hos én person, behøver ikke gøre det hos en anden.

Men der er nogle belastninger, som går igen:

• Kulde, tør vinterluft og udtørring.

• Varme, sved og friktion.

• Lange, varme bade og hyppig vask.

• Sæbe og renseprodukter, der affedter huden kraftigt.

• Parfume og andre stoffer, huden ikke tåler.

• Uld eller grove tekstiler direkte mod huden.

• Stress og søvnmangel, som kan forstærke oplevelsen af kløe.

• Kradsning og hudinfektioner.

Målet er ikke at undgå alt. Målet er at finde de belastninger, der faktisk har betydning for din hud.

Det er også værd at huske, at ikke alle udslæt på atopisk hud skyldes den atopiske sygdom. Man kan samtidig udvikle irritativt eller allergisk kontakteksem, for eksempel over for bestemte hudplejeingredienser.

Hvis eksemet ændrer karakter, bliver ved med at vende tilbage på samme område eller ikke reagerer på den sædvanlige behandling, kan lægen vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelse, eksempelvis en lappetest for kontaktallergi.

Raz Signaturbehandling ved atopisk eksem

Hvis jeg kun måtte vælge ét produkt, ville jeg vælge Repair Perfume Free.

Gennem mere end 20 år har jeg arbejdet med mennesker med tør, sensitiv og eksempræget hud. Og én ting har erfaringen lært mig:

Det handler ikke kun om at tilføre huden fugt. Det handler om at hjælpe huden med at holde på den.

Ved atopisk eksem er hudbarrieren ofte svækket. Vand fordamper lettere, huden bliver tør og sårbar, og kløe og irritation kan være med til at holde den onde cirkel i gang.

Derfor har jeg udviklet min signaturbehandling omkring tre forskellige funktioner:

Repair beskytter. Repair Barrier Cream understøtter genopbygningen af hudbarrieren. Ai hjælper med at pleje den kløende og irriterede hud.

De tre produkter kan bruges hver for sig eller kombineres efter hudens behov.

1. Repair Perfume Free – mit absolutte førstevalg

Repair er Raz Skincares absolut mest solgte produkt til eksempræget hud.

Og efter mere end 20 års erfaring er det stadig det produkt, jeg først griber efter, når huden er meget tør, sprækket og sårbar.

Repair Perfume Free er en intensiv, vandfri salve, som danner et beskyttende lag på huden og reducerer det transepidermale vandtab – også kaldet TEWL.

Det betyder, at huden bedre kan holde på sin fugt, samtidig med at den beskyttes mod udtørring, kulde og friktion.

Det er særlig vigtigt ved atopisk eksem, hvor huden ofte mister mere vand end normalt.

Det fantastiske ved Repair er netop enkelheden. Den forsøger ikke at gøre ti forskellige ting på én gang. Den beskytter den svækkede hudbarriere og skaber bedre betingelser for, at huden kan bevare sin naturlige fugtbalance.

Jeg foretrækker Perfume Free til atopisk hud, fordi den er uden parfume og æteriske duftolier.

Den indeholder dog lanolin, som enkelte mennesker kan være allergiske overfor. Ved kendt lanolinallergi anbefaler jeg i stedet Repair Barrier Cream.

2. Repair Barrier Cream – når hudbarrieren har brug for mere (Kommer snart)

Her bliver hudens biologi virkelig interessant.

For atopisk hud mangler ikke nødvendigvis bare fugt. Den kan også have en forstyrret sammensætning af de fedtstoffer, der normalt holder hudcellerne tæt sammen.

Det er præcis den problemstilling, Repair Barrier Cream er udviklet til.

Hvor Repair først og fremmest beskytter hudens overflade, er Repair Barrier Cream formuleret med ceramider, kolesterol og fedtsyrer – tre centrale byggesten i hudens naturlige lipidmatrix.

Samtidig kombinerer den fugtbindende ingredienser med blandt andet ectoin og panthenol, som understøtter hudens komfort og fugtbalance.

Repair Barrier Cream er derfor mit valg til den daglige pleje af en svækket hudbarriere – især når huden har brug for både fugt og lipider.

Den kan bruges alene, men jeg synes, kombinationen med Repair er særlig interessant:

Repair Barrier Cream tilfører fugt og barriereunderstøttende lipider, mens Repair lægger sig som et beskyttende lag ovenpå.

To forskellige mekanismer, der supplerer hinanden.

Og en vigtig fordel: Repair Barrier Cream indeholder ikke lanolin.

3. Ai Anti-Irritation – når kløen og irritationen tager over

For mange med atopisk eksem er kløen næsten værre end selve tørheden.

Man klør. Man kradser. Hudbarrieren beskadiges yderligere. Og så begynder det hele forfra.

Derfor har Ai Anti-Irritation en vigtig plads i min signaturbehandling.

Ai er en let, mineralrig væske med saltsydelage fra Læsø og ekstrakt af purpurpil. Den er udviklet til pleje af hud med tendens til kløe, rødme, skæl og irritation.

Gennem årene har vi fået mange positive tilbagemeldinger fra kunder, som oplever, at Ai hjælper deres irriterede hud til at føles mere rolig.

Min foretrukne kombination ved kløende, eksempræget hud er Ai først og derefter Repair eller Repair Barrier Cream.

Ai er dog ikke nødvendig for alle. Ved atopisk eksem kan huden være så følsom, at selv ellers velvalgte ingredienser svier. Derfor skal Ai kun anvendes på hud, der tåler produktet, og ikke på åbne, væskende eller kraftigt inflammerede områder.

Til børn med aktivt atopisk eksem eller børneeksem ville jeg ikke gøre Ai til en fast del af rutinen uden en individuel vurdering. Eller blande den op med 50% vand.

Skal jeg bruge alle tre produkter?

Nej. Og det er faktisk en vigtig del af min filosofi.

Hvis huden er meget tør og sprækket: Begynd med Repair Perfume Free.

Hvis huden har brug for daglig fugt og støtte til lipidbarrieren: Vælg Repair Barrier Cream, eventuelt med Repair ovenpå.

Hvis kløe, skæl og irritation fylder meget: Overvej Ai som supplement, hvis huden tåler det.

Det vigtigste er ikke antallet af produkter. Det er at vælge den pleje, der passer til hudens aktuelle tilstand.

Min anbefalede hudplejerutine ved atopisk eksem

Morgen

1. Rens kun, når det er nødvendigt

Undgå lange, varme bade og renseprodukter, der udtørrer huden. Ofte er lunkent vand tilstrækkeligt. Overvej evt. min Powder to Mousse der er fyldt med milde mineraler og helt fri for forsæbninger, må endda bruges til spædbørn.

2. Ai ved behov

Hvis huden klør eller føles irriteret, kan Ai anvendes på de områder, hvor huden tåler det. Lad huden tørre, inden næste produkt påføres.

3. Repair Barrier Cream (Kommer snart)

Fordel cremen på de tørre og sårbare områder for at tilføre fugt og understøtte hudens naturlige lipidbarriere.

4. Repair Perfume Free

Afslut med Repair på de områder, der har behov for ekstra beskyttelse – eksempelvis hænder, albuebøjninger, knæhaser eller særligt tørre hudpartier.

Du behøver ikke bruge alle trin hver morgen.

Aften

Om aftenen handler det især om at give huden ro og beskytte den mod udtørring gennem natten.

Efter et eventuelt kort, lunkent bad påføres Repair Barrier Cream, mens huden stadig er let fugtig.

På meget tørre områder kan du afslutte med et lidt mere generøst lag Repair Perfume Free.

Hvis Ai indgår i rutinen, anvendes den først og får lov til at tørre, inden barriereplejen påføres.

Bruger du lægeordineret eksemmedicin, skal den anvendes efter lægens anvisning. Hudplejen er et supplement, ikke en erstatning.

Hvornår kan jeg forvente resultater?

Det afhænger af hudens tilstand.

En meget tør hud kan føles mere komfortabel allerede efter den første påføring af Repair, fordi fordampningen begrænses, og overfladen beskyttes.

En mere stabil hudbarriere kræver derimod regelmæssig pleje over tid.

Og ved aktivt atopisk eksem er det vigtigt at huske, at hudbarriereproblemer og inflammation ikke er det samme. Selv den bedste barrierepleje kan ikke altid kontrollere sygdommens immunologiske aktivitet.

Derfor skal medicinsk behandling bruges, når der er behov for den.

Mit vigtigste råd er at fortsætte den daglige barrierepleje, også når huden igen ser pæn ud.

For ved atopisk eksem begynder forebyggelsen af næste udbrud ofte, længe før du kan se det.

Og husk: Repair er stadig mit førstevalg. De andre produkter skal ikke erstatte det, der allerede fungerer. De skal supplere det, når huden har brug for mere.

Medicinsk behandling – hvornår er hudpleje ikke nok?

Her vil jeg være meget tydelig.

Man skal ikke være så bange for binyrebarkhormoncreme, at et barn eller en voksen går rundt med utilstrækkeligt behandlet atopisk eksem.

Fugtighedspleje er en central del af behandlingen, men ved aktiv inflammation er der ofte brug for mere.

Lokal binyrebarkhormonbehandling er en veldokumenteret førstelinjebehandling ved eksemudbrud. Styrke, anvendelsesområde og behandlingsvarighed skal passe til patienten og følge lægens anvisning.

Korrekt anvendelse kan dæmpe inflammation og kløe effektivt. Forkert eller langvarig anvendelse af for stærke præparater kan give bivirkninger, men underbehandlet eksem har også konsekvenser.

Der findes desuden steroidfrie receptpligtige muligheder, blandt andet tacrolimus og pimecrolimus. Ved moderat til svær sygdom kan hudlægen vurdere behovet for andre lokale lægemidler, lysbehandling eller systemisk behandling, herunder målrettede biologiske lægemidler og JAK-hæmmere.

De dermatologiske retningslinjer understøtter både regelmæssig fugtighedspleje og antiinflammatorisk behandling, når sygdommen kræver det.

Hudpleje og medicinsk behandling er altså ikke konkurrenter.

De løser forskellige dele af problemet.

Hvornår bør du kontakte lægen?

Kontakt læge, hvis eksemet er udbredt, smertefuldt, forstyrrer søvnen betydeligt, væsker, får gule skorper eller ikke reagerer på den sædvanlige behandling.

Ved hurtigt tiltagende smertefuldt udslæt med mange ensartede blærer eller små sår, især sammen med feber eller påvirket almentilstand, skal der søges hurtig lægelig vurdering. Det kan i sjældne tilfælde være tegn på eczema herpeticum, som kræver hurtig behandling.

Eksem omkring øjnene med øjensmerter eller synspåvirkning bør også vurderes hurtigt.

Hvornår kan man forvente resultater?

1, 2, 3 dage er rigelig? For så kan jeg ikke se og mærke noget.

En fed salve kan få meget tør hud til at føles blødere og mindre stram relativt hurtigt. MEN, En mere stabil hudbarriere kræver derimod vedvarende pleje.

Jeg vil derfor ikke love, at atopisk eksem forsvinder på tre dage. Selv om mange ikke længere oplever at eksem er i udbrud.

Målet er færre udbrud, mindre tørhed og kløe, bedre søvn og længere perioder med rolig hud.

Vedligeholdelse – den fejl jeg ofte ser

Huden bliver pæn.

Man stopper med at smøre.

Huden bliver gradvist mere tør.

Kløen begynder igen.

Og så starter det hele forfra.

Ved atopisk eksem bør barrierepleje ikke kun være brandslukning.

Når huden er mere stabil, kan behovet for produkt ændre sig, men regelmæssig pleje er stadig vigtig. Nogle patienter har desuden brug for en lægeordineret, forebyggende antiinflammatorisk behandling på områder med hyppige tilbagefald.

Den bedste indsats mod næste udbrud begynder nogle gange, før udbruddet er synligt.

Ofte stillede spørgsmål om atopisk eksem

Kan atopisk eksem helbredes?

Atopisk eksem er en kronisk sygdom, men symptomerne kan ofte kontrolleres effektivt. Mange får det betydeligt bedre med alderen. Målet med behandlingen er at holde huden stabil og begrænse udbruddene.

Er atopisk eksem og astmaeksem det samme?

Ja. Astmaeksem er en ældre betegnelse for atopisk eksem. Man behøver ikke have astma for at have sygdommen.

Er atopisk eksem smitsomt?

Nej. Atopisk eksem smitter ikke. Huden kan dog udvikle en infektion, som kræver særskilt vurdering.

Hvorfor klør atopisk eksem mest om natten?

Kløen skyldes blandt andet samspillet mellem inflammation, hudbarriere og nervesystem. Varme i sengen og færre andre sanseindtryk kan gøre kløen mere mærkbar om natten.

Kan stress forværre atopisk eksem?

Ja, stress kan hos nogle mennesker forværre kløe og eksemaktivitet. Det betyder ikke, at eksemet er psykisk betinget. Sygdommen har en reel biologisk og immunologisk baggrund.

Er atopisk eksem en fødevareallergi?

Nej. Fødevareallergi kan forekomme samtidig, men forklarer ikke automatisk eksemet. Undgå større kostændringer uden en konkret lægefaglig vurdering.

Skal man bruge creme hver dag ved atopisk eksem?

Regelmæssig fugtigheds- og barrierepleje anbefales også mellem udbrud. Hyppigheden afhænger af hudens tørhed og det valgte produkt.

Kan jeg nøjes med Repair Perfume Free?

Repair kan være en del af en enkel kosmetisk plejerutine, hvis du tåler formuleringen. Men ved aktiv inflammation kan medicinsk behandling være nødvendig. Repair er ikke en erstatning for lægeordineret behandling.

Kan børn bruge Ai Anti-Irritation?

Jeg anbefaler ikke Ai som standardpleje til børn med aktivt atopisk eksem. Formuleringen kan svie på beskadiget hud, og en hjemmefortynding med vand er ikke en dokumenteret sikkerhedsprotokol. Til børn bør man prioritere Repair, og hvis det ikke er nok så fortynde Ai med 50% vand.

Kan atopisk eksem blive inficeret?

Ja. Revner og kradsning øger risikoen for infektion. Tiltagende smerter, væskning, gule skorper, feber eller hurtig forværring bør vurderes af læge.

HUSK

Du kan altid booke en hudanalyse med mig, så hjælper jeg gerne. Du kan læse meget mere om min hudanalyse og service på dette link.

Ved udtalt, vedvarende eller tilbagevendende atopisk eksem anbefaler jeg også, at du taler med din læge eller dermatolog. Hudpleje kan hjælpe med at beskytte hudbarrieren, men skal ikke erstatte nødvendig medicinsk behandling.

Og husk: Huden kan godt have brug for pleje, selv når eksemet ikke længere er synligt.

Knus Raz

Videnbegærlig?

Vil du læse mere eller se hvor jeg henter min viden, så er her nogle artikler som jeg mener er gode.

1. Current Understanding of Pathophysiological Mechanisms of Atopic Dermatitis: Interactions among Skin Barrier Dysfunction, Immune Abnormalities and Pruritus

En grundig gennemgang af samspillet mellem hudbarriere, immunforsvar og kløe. Den er særlig interessant, fordi den viser, hvordan disse tre mekanismer påvirker hinanden og kan vedligeholde sygdommen.

2. Filaggrin and beyond: New insights into the skin barrier in atopic dermatitis and allergic diseases, from genetics to therapeutic perspectives

Et review fra 2024, der forklarer filaggrins betydning og sætter genetiske barrieredefekter i sammenhæng med inflammation og mikrobiom. God læsning, hvis du vil forstå, hvorfor atopisk eksem er langt mere komplekst end tør hud.

3. Increased loss-of-function filaggrin gene mutation prevalence in atopic dermatitis patients across northern latitudes indicates genetic fitness: A systematic review and meta-analysis

En omfattende metaanalyse fra 2024, som undersøger forekomsten af FLG-mutationer. Den viser, at mutationerne er en betydelig risikofaktor, men også at langt fra alle med atopisk eksem har dem.

4. The immunological and structural epidermal barrier dysfunction and skin microbiome in atopic dermatitis-an update

En oversigtsartikel fra 2023 om hudbarrierens struktur, lipider, filaggrin, immunforsvar og mikrobiom. Den giver et samlet billede af, hvordan flere biologiske processer bidrager til atopisk dermatitis.

5. Type 2 Inflammation Contributes to Skin Barrier Dysfunction in Atopic Dermatitis

Denne artikel forklarer, hvorfor inflammation og hudbarriereskade hænger sammen. Særligt interessant er gennemgangen af, hvordan cytokiner som IL-4 og IL-13 kan påvirke hudens strukturelle proteiner og lipider.

6. Atopic Dermatitis Itch: Scratching for an Explanation

Et review fra 2024 om kløe ved atopisk dermatitis. Det gennemgår forbindelsen mellem immunforsvar, hud og nervesystem og forklarer, hvorfor kløe ikke kun skyldes tørhed.

7. Prevalence and odds of Staphylococcus aureus carriage in atopic dermatitis: a systematic review and meta-analysis

En stor metaanalyse af forekomsten af Staphylococcus aureus hos mennesker med atopisk eksem. Den viser, at bakterien er langt hyppigere på atopisk hud, især under aktive udbrud.

8. Skin microbiota in atopic dermatitis: victim or executioner?

Et nyere review om hudens mikrobiom og dets rolle i sygdommen. Det er særligt interessant, fordi det diskuterer, hvordan bakterier både kan påvirkes af eksemet og selv være med til at forværre det.

9. Emollients and moisturizers for eczema: abridged Cochrane systematic review including GRADE assessments

En systematisk gennemgang af fugtighedsprodukter ved eksem. Den viser, hvorfor regelmæssig fugtighedspleje er en vigtig del af håndteringen af sygdommen, samtidig med at den tydeliggør begrænsningerne i dokumentationen.

10. Guidelines of care for the management of atopic dermatitis in adults with topical therapies

American Academy of Dermatologys evidensbaserede guideline fra 2023. Den gennemgår anbefalingerne for blandt andet fugtighedsprodukter, binyrebarkhormoncremer og andre lokale antiinflammatoriske behandlinger.