Mange springer solcremen over, ikke fordi de ikke vil beskytte deres hud, men på grund af dårlige oplevelser med den. Måske har du også prøvet den klæbrige følelse eller fået udbrud? Eller den irriterende, stramme fornemmelse, som opstår, når produkterne ikke passer til din hud. For dem med akne, rosacea eller eksem kan det være en udfordring at finde en solcreme, der faktisk fungerer.

 

Når solcreme og sensitiv hud ikke passer sammen
Det største problem ligger ikke nødvendigvis i selve solfiltrene, men i, hvordan det færdige produkt (selve solcremen) er sammensat. Mange solcremer, især dem med høj SPF er tit ret fedtede. De er ofte bygget op omkring olie, voks eller silikone. Det gør dem effektive mod sved og vand, men de kan også skabe en tæt film på huden. For hud, der allerede er tilbøjelig til at tilstoppe eller har en ubalanceret talgproduktion, kan det være nok til at forårsage belastende reaktioner.

Når huden ikke kan få luft, og bakterier trives i det lukkede miljø, skaber det nemlig grobund for bumser, hudorme og irritation.

 

Tilstoppede porer og irritation er ofte en sammensat problematik og der er mange aspekter at tage højde for. Traditionelt set skal størstedelen af de UV filtre der er på markedet opløses I olie for at virke ordenligt. Det giver den her lidt tunge, fedtede fornemmelse. Så det er ikke nødvendigvis solfiltret i sig selv der er synderen i at din hud reagerer, men ofte også måden solfiltrene er “pakket ind” på – den måde solcremen er nødt til at blive fremstillet på.

 

Dette formuleringsprincip gælder også de mineralske (eller inorganiske) solfiltre såsom Zink Oxide og Titanium Dioxide – særligt i non-nano form. Non nano betyder, at partiklerne er for store til at trænge ned i huden – de lægger sig oven på, og dette kan føles ret tungt, fedtet og nærmest danne sådan en hinde henover huden. Disse – særligt Zink – kan ligeledes være udtørrende for huden. Det er lidt selvmodsigende, men de er fedtede og tunge ved påføring og efter nogle timer virker de udtørrende. Er man følsom for den slags får man en irriteret hudbarierre. Så man kan altså risikere indledningsvis at smørre et meget fedtholdigt og tungt produkt på huden, for nogle timer senere at stå med en voldsomt udtørret og sart hud.

 

Formuleringsmæssigt set er der nogle producenter, der derfor letter disse tunge, olieopløslige UV-filtre ved at tilsætte alkohol (fx. ethanol). Dette vil bevirke, at produktet ofte virker betydeligt lettere på huden under påsmøring og kan give en kortvarig mat finish. Dog vil zink stadig kunne udtørre, ved typer der er følsomme over for den del – og samtidig med tilsætning af alkohol/ethanol, er der en yderligere svækkelse af huden, da man nemlig svækker hudbarrieren på længere sigt og dermed øger risikoen for uheldige hudreaktioner.


Når solfilteret i sig selv bliver et problem
For de fleste handler solcreme først og fremmest om beskyttelse mod solskader – men for personer med sensitiv hud, atopisk tendens eller allergisk disposition, kan selve solfiltrene i nogle tilfælde blive en kilde til hudproblemer. Ikke fordi filtrene ikke virker – men fordi visse af dem er klassificeret som potentielle sensibilisatorer. Det betyder, at de hos disponerede personer kan udløse en allergisk kontaktdermatitis eller en fotoallergisk reaktion, typisk efter gentagen brug.

Et af de bedst kendte eksempler er Oxybenzone (Benzophenone-3). Det har gennem årene været udbredt i mange solcremer, men er i dag under øget opmærksomhed pga. sin allergifremkaldende profil. Oxybenzone kan både give klassisk kontaktallergi og fotoallergi – altså hvor stoffet først bliver allergent, når det rammes af UV-stråler.

En anden gruppe, der historisk har givet anledning til allergiske reaktioner, er PABA og PABA-derivater (para-aminobenzoic acid). Disse anvendes sjældent i moderne europæiske formuleringer, netop fordi de har vist sig at give anledning til høj forekomst af sensibilisering. De bruges dog fortsat i nogle produkter uden for EU.

Også Benzophenone-4 (Sulisobenzone) og Benzophenone-8 (Dioxybenzone) – nært beslægtede med Oxybenzone – er set som mulige allergikilder, særligt ved langvarig eksponering kombineret med sol.

Derudover har nyere studier rejst bekymring omkring Octocrylene. Stoffet er ikke klassisk kendt for at give allergi, men der er rapporteret tilfælde af kontaktdermatitis – især hos børn og personer med atopisk eksem – og mistanke om krydsreaktioner med visse parfumeingredienser. Hos nogle kan det forværre allerede eksisterende hudproblemer, selv i koncentrationer, der overholder lovgivningen.

Endelig nævnes Homosalate og Ensulizole (Phenylbenzimidazole Sulfonic Acid) lejlighedsvis i litteraturen som mulige irritanter eller sensibilisatorer – dog i langt mindre grad end de øvrige nævnte. Risikoen ved disse ingredienser afhænger i høj grad af koncentrationen, formuleringen og ikke mindst den enkelte hudtypes sårbarhed. Netop her bliver det tydeligt, at det ikke er nok at se isoleret på ét stof. Det er helheden i produktet, der afgør, hvordan huden reagerer over tid.

Det bringer os videre til noget, som får stadig større opmærksomhed i kosmetikverdenen: hudens mikrobiom.

 

 

Hudens mikrobiom – og hvorfor det betyder noget
Det stigende fokus på hudens mikrobiom er ikke tilfældigt. Det er de naturlige mikroorganismer – bakterier, svampe og andre mikrober – som lever på vores hud og er med til at opretholde dens sundhed og stabilitet. Et velfungerende mikrobiom beskytter mod udefrakommende påvirkninger, dæmper inflammation og understøtter hudens naturlige barrierefunktion.

Problemet opstår, når balancen forstyrres. Det kan ske gennem produkter med højt alkoholindhold, stærke konserveringsmidler eller en for okklusiv formulering, der skaber et miljø, hvor de gavnlige mikroorganismer får sværere ved at trives.

For personer med sensitiv hud kan konsekvenserne være særligt tydelige – men også for akneudsat hud kan det mærkes hurtigt. En ubalance i mikrobiomet kan nemlig skabe bedre vilkår for mere aggressive, inflammatoriske bumser. Det er ikke nødvendigvis mængden af bakterier, men sammensætningen af dem, der tipper balancen og forværrer tilstanden.

Derfor handler hudtolerance ikke kun om enkeltstående ingredienser. Det handler om helheden: olieniveauet, typen af filtre, valg af emulgatorer og konservering, alkoholindholdet – og i sidste ende, hvordan hele produktet spiller sammen med hudens egne mekanismer.

Når man vælger solcreme, bør man altså ikke kun se på beskyttelsesniveauet eller SPF-tallet. Det handler i lige så høj grad om at finde et produkt, der ikke bare undgår at forstyrre mikrobiomet – men som i bedste fald støtter det.

Og det er netop derfor, det er så vigtigt at vælge solcremer, der er formuleret med respekt for hudens kompleksitet. Ikke bare med fokus på høj SPF, men også med omtanke for irritation, allergirisiko og mikrobiel balance.

Moderne filtre og teknologier – når solcreme bliver en aktiv medspiller
Når man ser på markedet i dag, er det tydeligt, at der findes filtre, som er langt bedre egnet til hud med tendens til akne, irritation eller allergi. Især nogle af de nyere generationer af UV-filtre adskiller sig markant fra de ældre, både i forhold til hudtolerance og måden de kan indbygges i formuleringen.

Flere af disse moderne filtre kræver ikke længere tung olie for at fungere stabilt. Det gør det muligt at fremstille lettere, mere hudvenlige formuleringer, som i mindre grad tilstopper porer eller lægger sig som en fedtet film på huden. Og netop det – den samlede oplevelse og interaktion med huden – er helt afgørende for, hvordan især sensitiv eller akneudsat hud reagerer på solbeskyttelse.

Man kan groft inddele de reaktioner, man ser på solcreme, i tre hovedårsager:

• direkte irritation fra en ingrediens
• en klassisk kontaktallergi
• og en fotoallergisk reaktion

Den sidste er måske den mest oversete. En fotoallergisk reaktion opstår, når en ingrediens i produktet bliver allergifremkaldende efter den bliver aktiveret af sollys – typisk UVA. Det kan ligne soleksem, men har en anden mekanisme og kræver kun små mængder af det problematiske stof. Klassiske eksempler på denne type reaktion ses med visse benzophenoner og PABA-derivater – de samme stoffer, som også er kendt for almindelig kontaktallergi.

Det interessante er, at det sjældent er de nye UV-filtre, der er problemet. Det er oftere de stoffer, der bruges omkring filtrene – konserveringsmidler, parfume, alkohol, stabilisatorer – som skaber irritation eller sensibilisering hos sart hud. Det understreger, hvor vigtigt det er at se på hele formuleringen, ikke kun filtrene i sig selv.

En teknologi udviklet til at undgå netop de faldgruber
Raz Skincares Invisible Face Fluid solcremer SPF30 og SPF50+ er formuleret med netop de udfordringer for øje. Her er UV-filtrene indkapslet i bittesmå fedtbobler – liposomer – en teknologi, der også bruges i medicinske og dermatologiske præparater til at sikre effektiv, jævn og målrettet fordeling af aktive ingredienser.

Indkapslingen gør, at filtrene ikke behøver opløses i olie. De kan i stedet bæres i en ultralet, oliefri formulering, der næsten føles som et serum – og som ikke sætter sig som et fedtet lag på huden. Porerne får lov at ånde. Hudens balance forstyrres ikke.

Men teknologien stopper ikke der. I formuleringen af Raz Skincares Invisible Face Fluid solcremer er der også indbygget en mikrobiombooster, baseret på præbiotika, som støtter hudens egne gode bakterier og hjælper med at bevare en sund mikrobiom-balance – selv under UV-påvirkning.

Samtidig stimuleres huden til at øge sin egen produktion af mikrobielt melanin – en naturlig form for pigment, som fungerer som en biologisk fotobeskytter. Det vil sige, at huden styrkes indefra til bedre at kunne håndtere UV-stråler. En avanceret tilgang, som ikke bare beskytter, men aktivt samarbejder med huden.

Solcreme formuleret til dig, der har noget på spil
Hvis du har oplevet, at solcreme giver dig problemer – enten i form af bumser, tørhed, kløe eller reaktioner – så er det netop her, Invisible Face Fluid adskiller sig. Produktet er skabt med én målsætning: at fjerne det, vi ved kan skabe ubalance.

•        Ingen fedtede olier.
•        Ingen okklusion.
•        Ingen parfume, æteriske olier eller alkohol.
•        Ingen kendte sensibilisatorer.
•        Og høj, dokumenteret UVA-beskyttelse.

Solcremen er mærket med UVA-cirklen, som er EU’s garanti for, at UVA-beskyttelsen udgør mindst en tredjedel af UVB-niveauet – og den har også PA++++ markeringen, som er det asiatiske system for høj UVA-dækning.